4 gode tips til din rejse

Hvis du skal ud på en længere eller kortere rejse, hvad enten det er en safaritur til Afrika, en charterferie til det græske øhav eller en backpackerrejse til Asien, kræver det god planlægning. Det er en god idé at gøre sig nøje forberedelser hjemmefra, så du får den bedst mulige rejse.

Derfor giver vi dig her 4 råd med på vejen – på den måde får du det optimale ud af din rejse.

Planlæg nøje – men vær også spontan

Når du skal rejse, er planlægning en god rejseven. Sørg derfor for at planlægge ruten hjemmefra, hvis du skal på en kør-selv-ferie til Italien. Og planlæg et program for dine feriedage, hvis du skal på en storbyferie eller andre former for rejser. På den måde får du mest ud af din tid udenlands – og du sørger samtidig for at fordele tiden, så du når alt det, du gerne vil nå. Hvis du er i en storby med masser af kultur og seværdigheder, nytter det ikke noget, at du ser alle attraktioner i byens udkant på samme dag. Det handler altså om at fordele med omhu.

Dog bør du heller ikke planlægge din tid så stramt, at der ikke er plads til spontanitet. Det er nemlig en del af det at være på ferie og udforske nye kulturer. Vær derfor opmærksom på, at din planlægning efterlader små og større huller i programmet til, at du kan følge nye og spændende spor, som du møder på din vej. Det giver dig en følelse af frihed og af at gå lige derhen, hvor dagen bringer dig.

Gå ikke slavisk efter en rejseguide

I forlængelse af vores første råd har vi dette tip til dig. Det kan være en god hjælp for dig at have en rejseguide med, hvor du kan læse om nogle af de største og vigtigste monumenter og andre seværdigheder på dit rejsemål. Men gå ikke slavisk efter guiden – for gør du det, vil du ikke skabe din egen rejse. Print i stedet de sider, som du synes er allermest interessante, ud af bogen, og smid dem væk undervejs, når du ikke længere har brug for dem. Så har du heller ikke det at holde styr på.

Guider som Tripadvisor og lignende er gode til at få et overblik over restauranter og andre spisesteder. Men sæt heller ikke fuldt ud din lid hertil. Faren er, at du går direkte efter en anbefalelsesværdig restaurant, og dermed er du tilbøjelig til at lukke øjnene for andre spændende spisesteder på din vej. Prøv i stedet at lade din intuition råde.

Pak kufferten med omtanke

Mange har det med at pakke alt for meget i kufferten, når de skal rejse. Og det er faktisk helt unødvendigt. Pak kun de mest nødvendige genstande for din rejse. Hvis det er en charterferie, behøver du ikke nødvendigvis have en bikini med til hver dag. Og er det en længere rejse, er det naturligvis ikke ensbetydende med, at du skal have tøj med til hver dag på rejsen.

Gå efter lette bukser og bluser – på den måde risikerer du heller ikke at skulle betale overvægt i lufthavnen. I stedet for at pakke alt for meget tøj kan du tage lidt vaskemiddel med på din rejse. Der findes altså også vaskemaskiner i udlandet, selvom mange ofte glemmer det. Og har du svært ved at få adgang til en vaskemaskine, kan du altid vaske din yndlingsbluse i håndvasken.

Lær gode ord på lokalsproget

Uanset hvor din rejse går hen, er det altid en god idé at forberede sig lidt hjemmefra. Blandt andet ved at lære de mest gængse ord på lokalsproget. Det gør det meget lettere for dig at færdes i landet, særligt hvis din rejsedestination ikke er kendt for at tale engelsk.

Der findes mange måder at lære et nyt sprog på – en af de nyere er gennem en app på din smartphone. Nogle apps giver dig nye ord, som du skal udtale, hver dag, mens du i andre apps kan søge på specifikke ord og få dem udtalt.

God fornøjelse på din rejse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *