5 ting der kan forlænge levetiden på dine viskerblade

Gamle og slidte vinduesviskere laver ikke bare striber på ruden, de forringer også udsynet og dermed køresikkerheden. Derfor bør dine viskere altid være i tip top stand. Gode viskerblade koster omkring 2-300 kr. for et sæt, derfor er der god grund til at passe godt på dem.

Her er fem tips til hvordan du kan forlænge levetiden på dine viskerblade.

Sluk for viskerne i tide

Når det regner og er vådt, kører vinduesviskerne glat og smidigt henover bilruden. Men lige så snart bilruden bliver tør, vil du lige frem kunne høre modstanden mellem gummiet fra viskerbladet og ruden. Det slider på viskerbladet og er med til at formindske levetiden.

Sørg derfor for at slukke for viskerne når det er blevet tørt igen.

Undgå frost på ruden

Når vinteren og frosten sætter ind øger det risikoen for at skade viskerbladene.

Det er fristene at sætte vinduesblæseren på fuld og så bruge viskerne til at fjerne frosten og sneen fra ruden når den begynder at tø. Men frosten gør viskerbladenes gummi mindre fleksibelt og kan dermed har den sværere ved at forme sig uden om sne og frost på ruden.

Derfor skal du sørge for at fjerne al sne og is fra ruden med en isskraber og ikke bruge vinduesviskerne før alt er helt optøet.

Er dine viskerblade slidte, så bør du skifte dem inden det bliver rigtig frostvejr. De klarer næppe vinteren.

Aftør viskerbladene jævnligt

Snavs og fedt sætter sig på viskerbladende og kan næsten have en klistrende effekt. Det tiltrækker mere snavs bl.a. rester fra tørre blade, grus og støv, som så kan skade dem næste gang de bruges.

Derfor er det en god idé at aftørre viskerbladene med jævne mellemrum. Kører du meget så kan det være en gang om måneden ellers er en gang i kvartalet fint. Et godt tidspunkt at få det gjort på, er når du vasker din bil. Her har du alligevel gang i rengøringen og det er derfor nemmere at huske. ,

Brug på vaskeposer i bilvasken

I langt de fleste vaskehaller kan du gratis få udleveret vaskeposer til dine vinduesviskere, men det er de færreste som egentlig benytter dem.

Poserne beskytter dine vinduesviskere i vaskehallen. Nogle tror at det er for at beskytte mod de hårde børster, men gør faktisk ingen skade, med mindre dine viskerblade er meget slidte i forvejen.

Posernes egentlige formål er at beskytte mod kemikalier i sæben, samt bilvoks som findes i flere bilvaske. Disse kan nemlig nedbryde gummiet og dermed formindske levetiden.

Undgå direkte sollys

Når bilen står i høj varme og direkte sollys er det med til at formindske levetiden på viskerbladene. Gummiet på viskerbladende skal være blødt så de kan bevæge sig smidigt henover din bilrude. Problemet er at solen og varmen ”hærder” gummiet, og når gummiet er hårdere mister det også sin smidighed.

Derfor bør du så vidt muligt undgå at parkere bilen i direkte sollys, selvom det kan være en udfordring hvis ikke der er mulighed for det der hjemme eller på din arbejdsplads.

Bonustip

Når dine viskere ikke kan mere så kan du med fordel købe viskerblade på nettet og skifte dem selv.  Det er nemt at finde de rette viskere, for forhandlerne har typisk en liste over bilmærker og bilmodeller samt hvilke viskere der matcher hertil. Se f.eks. oversigten over viskerblade hos viskerbladet.dk.

Skift af viskerbladene kan afhænge af hvilken bil du har men tager sjældent meget mere end 5 minutter. Sammen med viskerbladene er der en tegnet vejledning, men søger du på YouTube vil du faktisk være i stand til at finde rigtig mange videoer som viser hvordan du monterer dem.

One thought on “5 ting der kan forlænge levetiden på dine viskerblade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *