
Mange gange kan det faktisk være en fordel at overtage en virksomhed frem for at starte den fra bunden. Det er nemlig ikke altid essentielt, at man har udviklet sin egen idé fra bunden eller fundet et spændende produkt, som man kan starte en virksomhed med udgangspunkt i. Det kan være svært at finde et hul i markedet, og hvis man går med en iværksætterdrøm i maven, kan det derfor også være en mulighed at overtage en virksomhed, som allerede er up and running.
I mange tilfælde vil det altså være fordelagtigt at videreudvikle en allerede eksisterende virksomhed.
Fordele og ulemper
Der er både fordele og ulemper, ved at overtage en virksomhed.
Fordelene kan være, at du har:
- En kundegruppe med det samme
- Indtjening allerede fra dag et
- Et leverandørnet
- Oplært personale
- Lokaler
- Et produktionsapparat
Ulemperne ved at købe en virksomhed:
- Skattemæssige forhold
- Du skal betale goodwill
- Du hænger på garantier over for kunderne
- Du hæfter for eventuelt forfaldne og ikke betalte lønmodtagerkrav
- Du står med en risiko på miljøområdet
- Nogle ting er måske ikke helt efter dit hovede fra starten
Overvejer du at overtage en virksomhed, er det derfor essentielt, at du er velinformeret på forhånd. Dette kan du gøre ved hjælp af Due Diligence, som du kan få foretaget af et advokatfirma. Dette giver dig al den nødvendige information og indblik i virksomheden, så du ikke lige pludselig står med fingrene i kagedåsen. Det er klart det bedste for både sælger og for den mulige køber.
Udarbejdelse af en kontrakt
Når man skal overtage en virksomhed, skal der udfærdiges en kontrakt. I kontrakten skal der tages højde for alle de områder, som du får ansvaret for, når du køber virksomheden.
En sådan kontrakt kan blandt andet indeholde bestemmelser om:
- Købers og sælgers navne og adresser
- Den specifikke virksomhed
- Bevillinger, dispensationer, påbud og godkendelser
- Agenturer, eneforhandlingsaftaler
- Oversigt over hvilke lokaler, der tilhører virksomheden
- Navnet på virksomheden
- Telefonnummer og domænenavn
- Eventuelle patenter, varemærkerettigheder, licensaftaler
- Specificeret inventarfortegnelse
- Leje- og leasingkontrakter, der påhviler virksomheden
- Varelager
- Kundekartotek
- Ordrebeholdning og igangværende arbejder
- Leverandøraftaler
- Personale
- Forsikringer
- Alarmer
- Eventuelle garantier udstedt til kunder
- Miljømæssige forpligtelser
- Virksomhedens eller sælges passiver
- Udestående fordringer (overtages de af køber, eller indkasseres de af sælger?)
- Konkurrenceklausul over for sælger
- Dato for overtagelse, der danner grundlag for risikoens overgang og refusionsopgørelse
- Pris, der kan opdeles i betaling af: Goodwill, inventar, maskiner, service og så videre
- Købesummens betaling (består normalvis af en kontant udbetaling samt en restkøbesum)
- Skatteforbehold
- Betingelser, forudsætninger og forbehold
- Misligholdelse
- Værnetingsaftale (voldgiftsklausul)
- Den, der betaler omkostninger til advokat, mægler, stempler med mere
- Overtagelsesgebyrer og tinglysningsafgifter
- Hvilke materialer, der stilles til rådighed for køber
- Dato og underskrift
Det virker måske uoverskueligt, men det er mindre kompliceret, end hvis du skal starte en virksomhed fra bunden. Langt de fleste dele (og selve udarbejdelsen) af kontrakten og det, der følger med, varetages enten i samarbejde med eller af en advokat.
Du overtager som udgangspunkt det hele
Som udgangspunkt overtager du virksomheden og alle dens forpligtelser. Dette indebærer derved også forpligtelser overfor eventuelle medarbejdere. Derfor er det fremover også dit ansvar, at stå for den kollektive overenskomst. Sørg derfor for, at du har sat dig grundigt ind i alle dele og alle delelementer forud for en eventuel overtagelse, så du slipper for at lave ged i den.
Regler for virksomhedsoverdragelse
Der findes ligeledes et sæt regler for virksomhedsoverdragelse, som er lovpligtige at rette sig ind under. Reglerne er lavet specifikt, så de beskytter de ansatte, og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på eksempelvis mulighederne for at ændre forholdene omkring overenskomster og så videre.
Rådfør dig som udgangspunkt altid med en advokat
Der er mange bolde i luften, når du skal overtage en virksomhed, og lovgivningen på området er ikke sådan lige at komme uden om. Det er essentielt, at du overholder alle love og regler på området, for at din virksomhed kan blive en succes.
Derfor er det som udgangspunkt altid en god idé at rådføre sig med en advokat, som kan hjælpe dig igennem hele den juridiske proces, som det er at overtage en allerede eksisterende virksomhed.