Svært at finde den gode gave til manden

I måneder op til jul går jeg altid og spekulerer på hvad jeg skal give min familie i julegave. Det sværeste synes jeg altid er at finde en gave til min kæreste. Skal jeg ud i det romantiske eller skal jeg ud i det praktiske?

Jeg har overvejet at give en gave som stimulerer hans hobbyer. Han elsker gør-det-selv arbejde så et eller andet supplement til hans lille værksted. En skrue- og boremaskine eller andet elektrisk værktøj tror jeg ville være en god gave til manden min.

Problemet er blot at jeg ikke ved hvad han mangler og da jeg ikke har forstand på det, har jeg heller ingen jordisk chance for at vide, om han har brug for netop de ting som jeg tænker på.

Måske du tænker at jeg blot kunne købe et gavekort, men jeg synes ikke et gavekort hører hjemme en juleaften. Selvom det kan være meget fint at købe noget selv, synes jeg en kontant gave lugter af at man ikke har givet sig tid til at købe noget og derudover bliver gaverne mere noget man måler og vejer, end noget man giver for at gøre en anden glad. Det kan godt være det er sådan en hippie agtig tilgang jeg har men jeg synes overraskelsens glæde er noget af det bedste ved at give gaver, og den opnår man sjældent med en konvolut.

Så planen er altså at finde ud af hvad han mangler. Jeg vil forsøge at spørge ind til hans gør-det-selv projekter de kommende uger og høre ham hvilke projekter han har det næste års tid, samt hvorfor han ikke har lavet det før. Jeg håber at han så vil afsløre om der er et eller andet værktøj han mangler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *