
Der findes mange måder, hvorpå man kan føle sig som en surfer på modebølgen. Mode handler ikke længere kun om at have det rigtige tøj på, der matcher i stil og design – det handler i dén grad også om at finde det rigtige tilbehør til ens outfits.
Især herreure er blevet en trendy form for tilbehør til enhver form for outfit i det daglige. Der findes moderigtige ure i alle stilarter og prisklasser, hvorfor man kan finde noget, der perfekt passer til ens personlighed, stil og endda arbejde.
Er man f.eks. håndværker, kan man gå to veje når man vælger et ur til brug på ens arbejdsplads. Det kan enten være et forholdsvist billigt ur, der ikke koster det store at udskifte en eller to gange om året, eller det kan være et dyrere herreur, der derimod kan tåle større slag og derfor er mere modstandsdygtigt.
Sådan vælger du det rette herreur efter dine behov og ønsker
Som mand må man gerne tage en dyb indånding og gå i zen-mode inden man går ind hos en urmager, eller begynder at bladre sig igennem internettets mange muligheder for at købe et herreur. Det handler nemlig om at gå efter sin mavefornemmelse, da det vigtigste element ved et ur – ud over at vise tiden naturligvis, er at det passer til ens personlighed, stil og behov.
Langt de fleste vil ofte vende tilbage til dét eller de herreure, der gav et sug i maven, da man så dem første gang. Dette sker på trods af at man har bladret sig igennem tre ur forhandlere online, eller har været forbi i alle byens smykke- og ur butikker.
Har man først forelsket sig i et bestemt ur, men ender med ikke at købe det når det er på markedet, kan man gå og græmmes over det i mange år efterfølgende. Derfor må man slå til, når man finder et ur som kalder på ens indre modeentusiast.
Som tommelfingerregel skal man ikke nødvendigvis vælge sine herreure efter, hvad moden foreskriver, hvilken prisklasse ens kolleger køber ure i, eller hvilket design man tror passer til ens daglige tøjstil.
Hvor skal du kigge efter dine nye herreure?
Nogle foretrækker at gå ind hos den lokale guldsmed eller urmager i byen og støtte den lokale handel som Oluf Larsen så smukt siger i Matadorserien. Dog gælder dette princip ikke altid, hvis man ønsker at finde sig nogle herreure, der kan bruges på forskellige tidspunkter og i forbindelse med forskellige arrangementer og sociale omgangskredse.
Er man en ung mand, med det ene ben i den stærke og stolte karriereverden med jakkesæt, store cigarer og champagne, men stadig har det andet ben i barndommens gade med gutterne, tunede biler og en billig øl – ja, så kan det være svært at nøjes med kun ét ur.
Man kan aldrig få nok af ure, hvorfor man bør starte sin søgen efter nye herreure til samlingen online, da det er her markedet er størst og prisen til at betale.